Cedertræ i naturskønne omgivelser
Dette smukke cedertræs sommerhus, designet af N+P Arkitekter, ligger harmonisk placeret midt i klitterne, hvor landskabets former har været udgangspunktet for arkitekturen. Huset er skabt med fokus på detaljer, materialer og proportioner, så det smelter naturligt ind i omgivelserne og skaber en unik forbindelse mellem bolig og natur.
Sommerhuset er både funktionelt og æstetisk – et sted hvor ro, lys og udsigt til klitterne skaber et helt særligt rum for afslapning og samvær. Her kan man virkelig opleve, hvordan arkitektur og landskab går op i en højere enhed, og hvordan nøje udvalgte materialer som cedertræ bidrager til et smukt og vedligeholdelsesvenligt sommerhus.











